Blog

KIRSTEN SONNE, 72 år, smykkedesigner, grafiker

Åbnede butik som 70-årig:
»Man skal være blæksprutte for at kunne nå det alt sammen.«

Den lange halskæde er ganske let, men fylder meget. De store selvlysende orange plasticstykker ligger som megahønseringe rundt om halsen og tiltrækker øjeblikkeligt opmærksomheden med deres markante farve. Smykkedesigneren og grafikeren Kirsten Sonne har netop lavet kæden færdig af stykker, der er skåret ud af en gammel vejafspærringscylinder. Ikke et smykke enhver kan gå med, men uden tvivl et dramatisk og sjovt smykke, som passer præcis ind i den efterhånden store kollektion, som Kirsten gennem de seneste mange år har fremstillet af genbrugsmaterialer. Det er ikke genbrugssmykker, hun sælger, men smykker, hvori der indgår genanvendte materialer.

Kirsten er uddannet grafisk designer og gik selvstændig i 1990 efter mange år som fastansat grafiker blandt andet i Dansk Sygeplejeråd. Siden 1993 har hun drevet en tegnestue under samme tag som sin mand, der også er grafisk designer med fælles faciliteter, men med hver deres firma. Den anden fase af hendes liv som selvstændig begyndte et par måneder, før hun fyldte 70. Da lejede hun sig ind i en butik i den hotte gade Jægersborggade på Nørrebro i København og åbnede en smykkeforretning med recyclede smykker.

I begyndelsen lavede Kirsten sine humoristiske og overraskende smykker af messing, tin kobber, aluminium, bronze og stål. Men efterhånden er hun ’altædende’, bruger akryl, træ, horn og ben. Og perler! Glas- og plasticperler i stor stil, nye såvel som gamle, men mestendels nogle, som kommer fra perlekæder, der er i stykker og købt på loppetorv. Smykkerne suppleres med løsdele fra Barbiedukker, indmaden af ure, legetøjsfigurer, stofrester, bånd, gummi, pensler, børster osv., osv.

»Jeg præsenterer mig forskelligt, alt efter hvilken sammenhæng jeg står i, men jeg siger næsten aldrig ’smykkedesigner’ uden at tilføje, at jeg har en uddannelse som grafisk designer. For smykkedesign er ikke en beskyttet titel, og enhver, som har klappet to stykker metal sammen, kan kalde sig dette. Jeg vil gerne understrege, at jeg har en kunstnerisk uddannelse at bygge på.«

Læs fortsættelsen i bogen

Citater fra Kirsten:
»Hvis du gør en seriøs indsats på de digitale platforme og giver dig til kende de steder, hvor dit segment er, er der noget, der kører af sig selv, ikke hurtigt, men det arbejder stille og roligt for dig.«

»Jeg er meget disciplineret, så strukturen kan jeg fint finde ud af, men klokkestrengshalløjet er træls.«

»Havde jeg ikke et arbejde, der gav indkomst, ville jeg begynde at male, snitte i pinde, tegne croquis eller noget helt fjerde.«

»Det popper mere og mere op, at jeg har lov til at holde op med at arbejde […]. Det, jeg har, er skabt via mine evner, det er dem, der har gjort drømmen mulig. Det er jeg ikke mæt af endnu, men jeg kan mærke, det kommer.«

»Den spørgen ind til mit liv er af og til voldsom, fordi det er, som om der ikke rigtig sker noget i deres eget liv. Jeg føler mig sommetider lidt zoologisk have-agtig i de situationer; det er, som om det skinner lidt på dem, når jeg fortæller, hvad jeg laver.«

Foto: ©Carsten Ingemann

VIVIAN HØXBRO, 73 år, strikdesigner

Laver ikke strik for begyndere:
»Mit mål er at lave underholdende og sjovt strikdesign.«

35-årsjubilæet som selvstændig nærmer sig. Om to måneder skal jubilæet fejres med en udstilling i den lokale rådhusbygning, som i dag er medborgerhus. Samtidig markeres udgivelsen af Vivian Høxbros tolvte bog, Strikkebog – strik fra før og nu. Hun er strikkeekspert, strikdesigner og forfatter til strikkebøger på japansk, engelsk, norsk og dansk.
Stueetagen i huset nær Stubbekøbing Havn på Nordfalster sprudler af farver med en dæmpet limegrøn som den mest gennemgående fra skalstolene omkring det store hvide arbejdsbord midt i stuen, i den indbydende chaiselong langs væggen, i depotkasser under vinduet til de moderne lænestole i afslapningsstuen ved siden af arbejdsrummet.

Reoler fra gulv til loft er fyldt med fagbøger og inspirerende kunst- og billedbøger, de underste rum er reserveret til store flettede firkantede kurve, som indeholder strikkeprøver fra de mange bøger, hun har skrevet gennem tiden. Selv syv limefrugter er lagt i mønster i et stort keramisk fad – bare fordi de er så smukke. Den grønne farve spores også i Vivians outfit i dag – skønt trøje og bukser er diskrete i gråt og sort har hun svøbt et stort gult og grågrønt tørklæde om halsen, fint matchende til dagens brille i samme farver. Ved computeren ligger tre andre sæt briller klar til skiftende humør: et enormt sæt runde flaskegrønne, et sæt neonlysende limefarvede og et sæt næsten lige så højrøde.

Farver og farvekombinationer, mønstre og sammensætninger er Vivians store passion, styrke og forretningsudgangspunkt. Som hun siger: »Kun 10 procent af tiden går med at strikke, de andre 90 går med at arbejde med mønstre, sammensætning og alt det andet.«

Læs fortsættelsen i bogen

Citater fra Vivian Høxbro:

»Jeg arbejdede især for nogle år siden mere, end jeg nogensinde ville gøre, hvis jeg var i et firma. Ikke helt så meget i dag, men jeg kan selv bestemme, hvordan og hvornår jeg vil. Det er friheden.«

»Vi er nødt til at have faste rammer: Det var svært at få min mand hjem, dengang han holdt op med at arbejde i København. Det syntes han også.«

»Man skal ikke tro, man er mindre værd, fordi man får en folkepension. Man skal værdsætte sig selv økonomisk i forhold til, hvad man laver, selvom hårfarven er grå.«

»Jeg har stadig mange drømme – ikke alle lige realistiske, men de er der. Ikke at jeg tror, de bliver realiseret, men jeg kan lide at have dem som en slags drivkraft.«

»Jeg kan faktisk bekymre mig for, at jeg bare skal være pensionist, det tror jeg ikke, jeg kan finde ud af.«

Foto: ©Carsten Ingemann

SØREN NETTERSTRØM, 72 år, IT programmør

It-konsulent på freelancebasis:
Rejser på opgave til udlandet 8-10 uger om året.

Det røde murstenshus med udsigt over Stubbekøbing Havn bebos af hele to selvstændige, ægteparret Vivian Høxbro, strikkeekspert og Søren Netterstrøm, kaldet Jubbe, it-programmør og saxofonist. De blev gift, da de var midt i trediverne og havde begge børn fra tidligere ægteskab. Vivians arbejde fylder halvdelen af underetagen, mens førstesalen stort set er Sørens.

Med udsigt over lystbådene kan han brede sig så meget, som han lyster. Dette er hans domæne. Her står såvel computere som musikinstrumenter – de to ting, han går mest op i.
Siden 1967 har den nu 72-årige chefkonsulent arbejdet som it-programmør for Danmarks Statistik og er i dag freelancer for dem som international konsulent.

Søren rejser ud en vis del af året til forskellige lande og hjælper de pågældende landes officielle statistiske kontorer med at planlægge, igangsætte og vedligeholde programmer, som arbejder med landets statistiske data.
Sørens opgave er at se på, hvad kunden, typisk et lands statistiske kontor, har af muligheder, ud fra hvilke data de har til rådighed eller kan skaffe. I tæt dialog med de lokale eksperter prøver han så at skitsere mulige løsninger. Afhængig af behovet kan han derefter fungere som projektleder på et udviklingsprojekt eller gå mere direkte ind i arbejdet med at udvikle et system.

Læs fortsættelsen i bogen

Citater af Søren Netterstrøm

»Jeg gik ind til chefen for international rådgivning og spurgte, om han kunne bruge mig på halv tid i stedet for, og fik så en god aftale. Hvis vi skulle vente, til jeg blev pensioneret med at flytte ud, ville det være for sent.«

»Internettet er blevet min foretrukne skole – forleden sad jeg og puslede med noget, der skulle kunne gøres bedre. Så var det ud på nettet, lede og finde og blive inspireret til at gøre tingene på en anden måde ved at se, hvad andre gør. Jeg ekstrauddanner mig selv hele tiden, for ellers kunne jeg godt pakke sammen.«

»Begynder man først at sige nej, er man hurtigt ude!«

»Honoraret er en behagelig sidegevinst – men jeg gør det, fordi arbejdet er sjovt og holder mig i gang, også fordi jeg sætter en ære i at lave noget ordentligt.«

»Vi er ikke den type bedsteforældre, der har samlet familien en gang om ugen. De har accepteret, at vi var bedsteforældre med en kalender, og vi har heller ikke lagt skjul på, at vi arbejdede.«

Foto: ©Carsten Ingemann

GUNVOR BJERRE, 77 år, journalist og podcaster

Sagde op som 60-årig:
»Jeg føler glædesboblerne i maven, når jeg laver podcast.«

Trods et nyopereret knæ, som er blevet skiftet helt ud, kommer 77-årige Gunvor Bjerre frisk gående hen imod mig, direkte fra Radio 24syv med en tung taske over skulderen. Hun skal efter vores samtale videre med tog til sin sommerstuga i Halland i Sverige. Endelig sommerferie. Det var en speak til en dokumentar, Gunvor netop var inde at lave i Radio 24syvs studier, noget hun ofte laver og noget, som ligger fuldstændig i tråd med det mangeårige liv, hun har haft som stemme og person bag en mikrofon i 36 år i Danmarks Radio.

Gunvor Bjerre har været selvstændig de seneste 17 år, fra hun var 60 år:
»Jeg havde verdens bedste arbejde på Børne- og Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio. Jeg var så glad for mit arbejde og mine nære kolleger. Men en dag i 2002, hvor jeg kørte ud ad Hareskovvejen mod TV-Byen, begyndte tårerne at trille ned ad kinderne på mig. På vejen mod redaktionen tog jeg beslutningen om at sige op samme dag. Arbejdsklimaet var blevet dårligt efter en række omstruktureringer, McKinsey-rapporter og nye ledere. Før havde vi arbejdet efter guleroden, og nu blev det efter pisken, og det er ikke motiverende for kreativt arbejde, især ikke i en afdeling som B&U. Folk var så kede af det, og jeg ville ikke bruge resten af mit arbejdsliv på det. Jeg følte, at en opsigelse var det eneste rigtige og kom hjem og fortalte det til min mand, som var helt uforberedt. Jeg var jo ligesom den, der var the breadwinner i familien, men det tog han virkelig pænt.«

I alle årene derefter har hun udnyttet sin viden og kunnen om børn, blandt andet til at skrive børnebøger, skrive tekster til børnesange, skrive teater, film, radio, indtale speaks og være filmkonsulent for andre og meget mere, blot under nogle andre vilkår end under de relativt komfortable, der dengang i 2002 fulgte med et fast job i DR.

Læs fortsættelsen i bogen

Citater af Gunvor Bjerre:

»Da jeg sagde op, besluttede jeg, at jeg kun ville lave lystfyldt arbejde. Det har jeg holdt. Jeg har tjent det halve, men været dobbelt så glad.«

»Jeg er ikke drevet af nødvendigheden af at tjene penge. Men jeg vil nu bare meget gerne arbejde og bruge det, jeg kan.«

»Jeg vil være journalist, til jeg dør – det er ikke nødvendigvis kun en profession, men en livsstil, en livsopfattelse.«

»Friheden er utrolig vigtigt for mig, også selv om der er usikkerhed forbundet med det. Den stimulerer, holder mig levende, jeg ser gamle kolleger, møder nye kontakter, bliver klogere, og jeg trækker på mine livserfaringer.«

»Du kan komme langt, hvis du tager udgangspunkt i det, du er og kan og bruger det konstruktivt uden tanke for, hvilken alder du har.

Foto: ©Carsten Ingemann

ANNA HALAGER, 80 år, litterær oversætter

Sprang ud som litterær oversætter som 70- årig:
»Nu skal jeg til USA og sælge mine oversættelser ind.«

Den tykke røde dansk-engelske ordbog på skrivebordet fortæller på en måde hele historien: Den er så slidt, at bogryggen er ved at falde af. Ved siden af ligger dens mindre makker, engelsk-dansk, og i en reol i nærheden står endnu flere opslagsværker. Men ingen af bøgerne er opslåede – de er kun til nødsituationer, for 80-årige Anna Halager er opvokset med begge sprog, har oversat bogstaveligt talt i en menneskealder og behøver i dag kun sjældent at slå efter.
Tættest på computeren ligger opslået den roman, som den litterære oversætter er ved at forvandle til engelsk – en lineal angiver, hvilken linje hun er i gang med. Det er en dansk udgave af krøniken Sagaen om isfolket af norske Margit Sandemo, nummer 38 i serien, som Anna gennem tiden har oversat mindst 20 af til engelsk. Et arbejde, hun ser som en ren fornøjelse, for hun kender karaktererne i bogen temmelig godt efterhånden.
I mere end 30 år har Anna oversat professionelt fortrinsvis fra dansk og norsk til engelsk, de seneste 12 år som litterær oversætter. Før hun blev fuldtidsselvstændig, arbejdede hun i 11 år på den indiske ambassade i Danmark som Official Translator. Hun har desuden arbejdet med erhvervsoversættelser og undervist i dette.
Anna er opvokset i et engelsktalende hjem med en walisisk mor og en dansk far, og familien rejste meget, så hun opfatter sig mere som et internationalt menneske end som blot dansker. Forældrene arbejdede for UNESCO, kom jorden rundt, og Anna Halager har selv for eksempel boet tre år i Kabul, Afghanistan, hvor hun arbejdede for FN. Den lille toværelsesandelslejlighed i Vanløse bærer præg af det internationale: Over det udskårne spisebord i mørkt træ fra Zanzibar er lagt en afrikansk dug, og væggene prydes af billeder fra Nepal og af orientalsk kunst.

Læs fortsættelsen i bogen

Citater af Anna Halager:

»Jeg oversætter det, jeg finder, og det, jeg kan lide, for jeg har ikke lyst til at oversætte noget, som et forlag sender mig, og som jeg ikke har hjertet med i, eller som ikke appellerer det mindste til mig.«

»Folkepensionen er for lille til det, jeg gerne vil i mit liv. Jeg får ingen tilskud og burde spare op til at istandsætte min lejlighed – men jeg vil hellere rejse ud, mens jeg kan.«

»Jeg nyder jo arbejdet, og okay, man er alene, når man oversætter, men jeg synes, jeg hviler godt i mig selv. Faktisk vil jeg sige, at jeg på rigtig mange punkter rent mentalt aldrig har haft det bedre.«

»Jeg tror nok, jeg før har været ret ængstelig og nervøs, men jeg tager i dag tingene lidt mere, som de kommer.«

Foto: ©Carsten Ingemann

Deltag gerne i Facebook gruppen

At være en af ”de nye gamle” rejser både udfordringer og muligheder, som det kan være væsentligt at vende erfaringer om. Lad mig høre dine!

Jeg har oprettet en facebookgruppe “Senior og Selvstændig”, hvor du kan bidrage, spørge, svare, lære, give fra dig – du skal bare være over 55 år og være i gang med eller på vej med en selvstændig forretning, stor eller lille.
Find gruppen SENIOR OG SELVSTÆNDIG her.

Lidt om gruppen:
Gruppen her samler seniorer, der enten allerede er selvstændige, eller som er på vej med en selvstændig virksomhed, stor som lille.
Gruppen udveksler erfaringer, hjælper hinanden med spørgsmål og svar og deler i positiv ånd, de oplevelser, der følger med at drive sin egen forretning i en sen alder.

HVORNÅR ER JEG GAMMEL NOK?
Senior defineres i denne sammenhæng som +55 og opefter.

Venlig hilsen Abelone Glahn
Del gerne dette til andre, der er over 65 !

+65 og selvstændig? Hvordan former dit 3. arbejdsliv sig?

Her er lidt om baggrunden for bogen 

Jeg er nu 64, selvstændig på 21. år, og jeg savner nogen at spejle mig i!

Jeg kan i princippet ”gå på pension”, når jeg bliver 67 år, men udtrykket giver ikke rigtig mening for mig. Dels fordi jeg stadig kan og vil arbejde og finder stor glæde i det, jeg laver som selvstændig kommunikationsrådgiver og forfatter, og dels fordi jeg ikke har verdens største pensionsordning at falde tilbage på, stadig gerne vil leve nogenlunde, som jeg gør nu, og derfor i et vist omfang bliver nødt til at arbejde videre, men formentlig under nogle andre former.

Det er disse andre former, jeg søger eksempler på!

Min generation (f. 1955) og kohorterne deromkring bliver gennemsnitligt 21 år ældre end vores forældre. Vi er raskere, sundere, mindre nedslidte, i hvert fald størstedelen af os, og de seneste statistikker viser også, at antallet af beskæftigede, der fortsætter med at arbejde efter de er 67, stiger: Flere end 90.000 danskere er stadig aktive på arbejdsmarkedet, efter at de har rundet de 67 år. Fra 2011 til 2016 gik antallet af danskere over 67 år, der er i beskæftigelse fra 67.462 til 93.068. Det svarer til en stigning på 38 procent, fortæller dr.dk med henvisning til Danmarks Statistik i denne artikel.

Men hvad laver I, der er over 65 og stadig er selvstændige?

Jer, der arbejder som konsulenter eller har noget freelance, periodisk arbejde uden at være fastansatte et sted? Jer, der driver en mindre virksomhed enten alene eller i netværk med andre eller med få ansatte? Hvad består jeres arbejde i? Hvad karakteriserer de opgaver, I har, og har karakteren af arbejdet noget med jeres alder at gøre?  Hvordan har jeres arbejdsliv ændret sig med alderen?

Hvordan spiller alder ind på jeres arbejdsfelt?

For at give et eksempel kan jeg fortælle, at jeg selv blandt andet arbejder med at undervise i LinkedIn. Igennem de senere år kan jeg mærke, at min kundegruppe har ændret sig, idet jeg i stigende grad har kunder over 50 år, som ”ikke orker at få en alt for hurtig vejledning af en ung spradebasse, der sukker højlydt, når jeg siger, jeg ikke ved, hvad en URL er”, som en af mine kunder sagde det en dag.  I dele af mit forretningsområde laver jeg i stigende grad rådgivning for mine samtidige, frem for at møde alle aldersgrupper på mine kurser. Det er en klar ændring, der er sket i de senere år. Jeg får faktisk opgaverne nu, FORDI jeg er gråhåret, ikke på trods.

Jeg er mig også meget bevidst, at jeg ikke udviklingsmæssigt skal stå stille, og jeg tilegner mig også hele tiden ny viden, går på kurser, siger ja til opgaver med læring i, så jeg også selv bliver klogere og ikke kun reproducerer min viden. Den del er strengt nødvendig, når jeg som et af mine arbejdsfelter har de sociale medier og deres brug på godt og ondt. Det er der ikke noget nyt i – det er bare et krav, hvis man ikke vil ryge bag om dansen, men ind imellem undrer jeg mig over, at der ikke er flere kurser, som er målrettet min aldersgruppe, og som favner de ønsker, vi har til et meningsfuldt arbejdsliv.

Kurser kan sagtens tilpasses målgruppen, det gælder til en vis grad varighed og læringsform, ligesom de, som skal rådgive og undervise, bør både kende og forstå de udfordringer, der følger med at være senior. Ikke kun i forhold til at blive fysisk ældre, men også udfordringer, man møder i opfattelsen af, hvem man er, fra både kolleger og arbejdsgivere. Kursusudbuddet, jeg møder, er generelt rettet mod arbejdstagere, der er i fast lønmodtagerarbejde, og som kan se en dygtiggørelse som led i en langvarig karriereudvikling. Dette meget lange perspektiv har seniorer ikke, men de har stadig behov for at udvide horisonten og lære noget, de står lige over for at skulle bruge

Hvordan ser en selvstændig/freelancetilværelse ud for en 65-70-75-80-85 årig?

Jeg – og mange af mine jævnaldrende selvstændige – mangler simpelthen beskrivelser af det liv, som de erhvervsaktive seniorer fører. Hvor er de rollemodeller, vi kan spejle os i og blive inspireret af? Hvad laver du, hvordan skruer du dagen sammen, hvad siger dine opdragsgivere om alderen – er den en fordel, en ulempe eller noget, man overhovedet ikke taler om – fordi det er kompetencen, det kommer an på? Hvordan sælger du ind, hvordan honoreres du – falder honoraret, bare fordi du er ældre, eller tager du simpelthen mindre for opgaven, fordi nogle af du har en god pension at falde tilbage på? Hvad driver dig – hvad er dine udfordringer? Hvor er du om yderligere 10 år?

I min branche, (Kommunikations- og rådgiverbranchen) forestiller nogle sig at arbejde, ”til de falder om”, andre ville ønske, de gradvist kunne gå på nedsat tid, andre igen springer ud som freelancere, får tid til at skrive småartikler, bøger eller realisere andre projekter, der ofte trækker på de journalistiske færdigheder. Nogle selvstændige eller freelancere har ikke en pensionsopsparing at tære på, men er tvunget til at arbejde videre og oplever, at det kan være vanskeligt at finde opgaver, mens andre har fundet en lukrativ niche, der også kan passes, efter at de har rundet de 65.

Vil du stadig arbejde ”til du falder om”?

Jeg hører så tit udsagnet ”Jeg vil arbejde, til jeg falder om.” Det har jeg også selv sagt, fordi jeg i høj grad identificerer mig med mit arbejde og finder det givende på alle måder. Men jeg vil ikke længere arbejde, ”til jeg falder om”. Kun nogle af dagene 🙂 Jeg tænker ikke længere i traditionel karriere, så meget som jeg tænker i at bruge min tid på det rigtige, både i mit arbejdsliv og i mit privatliv. Jeg ser stadig mig selv på arbejdsmarkedet om 10-15 år, men ikke med så meget tryk på, som der er lige nu. Mine prioriteter har også ændret sig inden for de seneste to-tre år. Det kom nærmest som en tyv i natten, da jeg blev 60. Pludselig kunne jeg se enden meget tydeligere, også skrøbeligheden. Jeg kan se, at livet ikke skal tages for givet, og at jeg skal bruge tiden rigtigt. Så hvordan tilrettelægger jeg en tilværelse med et arbejde, der giver mig stor tilfredsstillelse, en indkomst, der sikrer mig tilstrækkeligt, og samtidig får tid til andre ting?

Lad mig høre fra ”de nye gamle”

Det synes stadig som en vedtaget norm, at man vil holde op med at arbejde, når den officielle pensionsalder nås. I mange år har de ældre været uinteressante for erhvervslivet, der i bedste fald havde/har en seniorpolitik for nedtrapning og udfasning. Men nu, hvor vi er mange, der bliver gamle og stadig er i stand til at arbejde – “De Nye Gamle” kalder jeg dem, kommer der langsomt mere og mere fokus på fortsættelse og udvikling.

Ikke alle har lige let ved at finde en god model for sit tredje arbejdsliv. Der fortælles endnu kun få historier i medierne om eksemplerne, og når de fortælles, er det stadig med et gran af sensation – som jeg så en artikel forleden, hvor en 71-årig kvinde blev ansat som webprogrammør.  Det er stadig usædvanligt, selv om jeg helt ærlig tror, det er meget mere almindeligt, end mine mediekolleger har opdaget.

Hvorom alting er; der er for mit vedkommende kun alt for få at lære fra, kun alt for få at spejle sig i: Jeg mangler nemlig især at udveksle erfaringer med andre soloselvstændige, som jeg selv er, eller andre, hvis liv jeg kan parallelisere til mit eget arbejdsliv og inspireres af.

venlig hilsen

Abelone Glahn