Endelig lykkes det at styre uden om corona og direkte til den meget efterspurgte Seniorfestival på Højskolen Marielyst på Sydfalster midt i denne sommer, i juli 2022.
Jeg har fået lov at deltage med to foredrag, hvor det ene netop handler om at gribe rattet og blive sin egen chef i de år, der måtte være tilbage på arbejdsmarkedet.
Onsdag den 27. juli kl 17-17.45 holder jeg et foredrag om dit 3. arbejdsliv og om at stemple ind, hvor andre stempler ud. Det griber fat i de drømme , mange seniorer har om at bestemme selv over den tid, der er til arbejde:
At kunne arbejde med det, der er ens passion! At kunne arbejde i det tempo og det omfang, man selv bestemmer! Og at kunne beholde identiteten som erhvervsaktiv i nogle år endnu, lige til man selv bestemmer, hvornår det skal være slut – jo, dét er muligt!
Mange seniorer har lyst til at arbejde videre, men på betingelser, de selv skitserer. Derfor bliver de deres egen chef og starter en selvstændig, lille virksomhed.
Nogle dage før foredraget, er jeg fyldt 67 og dermed folkepensionist. Men tro mig: Det er ikke den titel, jeg helst besmykker mig med, fordi man omgående betragtes som en, der er trådt ud af arbejdsmarkedet.
Det er jeg ikke, og det anbefaler jeg heller ikke at alle gør, hvis de stadig har lyst til at arbejde.
I foredraget inspirerer og oplyser jeg om, hvordan man kan frisætte de kompetencer, der er oparbejdet gennem mange år på arbejdsmarkedet, og skabe et berigende tredje arbejdsliv med sig selv bag rattet. Jeg fortæller også om benspænd, man skal være opmærksom på, men især om den livskraft, det giver at arbejde lystfyldt.
Det andet foredrag handler om at downsize sin bolig hen imod noget mindre.
Det er også et arbejde, men ikke erhvervsarbejde.
Til gengæld er det både sjovt og svært! Jeg har skrevet en bog om det