Sagde op som 60-årig:
»Jeg føler glædesboblerne i maven, når jeg laver podcast.«
Trods et nyopereret knæ, som er blevet skiftet helt ud, kommer 77-årige Gunvor Bjerre frisk gående hen imod mig, direkte fra Radio 24syv med en tung taske over skulderen. Hun skal efter vores samtale videre med tog til sin sommerstuga i Halland i Sverige. Endelig sommerferie. Det var en speak til en dokumentar, Gunvor netop var inde at lave i Radio 24syvs studier, noget hun ofte laver og noget, som ligger fuldstændig i tråd med det mangeårige liv, hun har haft som stemme og person bag en mikrofon i 36 år i Danmarks Radio.
Gunvor Bjerre har været selvstændig de seneste 17 år, fra hun var 60 år:
»Jeg havde verdens bedste arbejde på Børne- og Ungdomsafdelingen i Danmarks Radio. Jeg var så glad for mit arbejde og mine nære kolleger. Men en dag i 2002, hvor jeg kørte ud ad Hareskovvejen mod TV-Byen, begyndte tårerne at trille ned ad kinderne på mig. På vejen mod redaktionen tog jeg beslutningen om at sige op samme dag. Arbejdsklimaet var blevet dårligt efter en række omstruktureringer, McKinsey-rapporter og nye ledere. Før havde vi arbejdet efter guleroden, og nu blev det efter pisken, og det er ikke motiverende for kreativt arbejde, især ikke i en afdeling som B&U. Folk var så kede af det, og jeg ville ikke bruge resten af mit arbejdsliv på det. Jeg følte, at en opsigelse var det eneste rigtige og kom hjem og fortalte det til min mand, som var helt uforberedt. Jeg var jo ligesom den, der var the breadwinner i familien, men det tog han virkelig pænt.«
I alle årene derefter har hun udnyttet sin viden og kunnen om børn, blandt andet til at skrive børnebøger, skrive tekster til børnesange, skrive teater, film, radio, indtale speaks og være filmkonsulent for andre og meget mere, blot under nogle andre vilkår end under de relativt komfortable, der dengang i 2002 fulgte med et fast job i DR.
Citater af Gunvor Bjerre:
»Da jeg sagde op, besluttede jeg, at jeg kun ville lave lystfyldt arbejde. Det har jeg holdt. Jeg har tjent det halve, men været dobbelt så glad.«
»Jeg er ikke drevet af nødvendigheden af at tjene penge. Men jeg vil nu bare meget gerne arbejde og bruge det, jeg kan.«
»Jeg vil være journalist, til jeg dør – det er ikke nødvendigvis kun en profession, men en livsstil, en livsopfattelse.«
»Friheden er utrolig vigtigt for mig, også selv om der er usikkerhed forbundet med det. Den stimulerer, holder mig levende, jeg ser gamle kolleger, møder nye kontakter, bliver klogere, og jeg trækker på mine livserfaringer.«
»Du kan komme langt, hvis du tager udgangspunkt i det, du er og kan og bruger det konstruktivt uden tanke for, hvilken alder du har.
Foto: ©Carsten Ingemann