Efter fyring fandt han både niche og netværk:
»Der dukker altid noget op lige om hjørnet.«
Jukka Boisen jonglerer rundt med tegningerne på det nye flytbare køkkenbord, som knapt er taget i brug. De to elektrikere, som han har arbejdet sammen med i næsten tyve år, kigger ham over skulderen og diskuterer opsætning af lamper. Jukka lytter til indvendinger, diskuterer svanehalse og lysfald, der peges og måles i den nymalede lejlighed, han behøver knapt forklare sine ønsker – de forstås med det samme, og en times tid efter er lamperne sat op præcis som ønsket.
For en gangs skyld er arkitekten ved at indrette sin egen lejlighed. Sin og arkitektkollegaen og hustruen Hanne Aandahls. Han er 69 år, hun er 64. De er ved at flytte fra en større til en mindre lejlighed og tager deres fælles tegnestue med ind i et af lokalerne. Foreløbig står der kun tårne af flyttekasser dér, men heldigvis har de et sommerhus, som de bor og arbejder midlertidigt i, mens lejligheden bliver færdig.
De to har haft fælles tegnestue, dog med hver sit cvr-nummer siden 2004, hvor Jukka til sin store overraskelse blev fyret fra sit job som chef på en større københavnsk tegnestue på grund af ordrenedgang, som han ikke selv var ansvarlig for. Fyringen kom bag på ham, men med en kone, der i forvejen var freelance, og en kreativ branche, hvor mange er selvstændige, åbnede fyringen faktisk nogle muligheder for at begynde på en frisk.
I årene, der er gået siden etableringen, har de to specialiseret sig i arkitektrådgivning ved om- eller tilbygning af boliger og erhvervsbygninger, heriblandt indretning og istandsættelse af fredede bygninger samt nye sommerhuse. Særligt gennem mund til mund-metoden har de opbygget et godt kundegrundlag at fortsætte på.
Citater fra Jukka Boisen:
»Nu viser det sig glædeligt, at de opsparinger, vi ellers har lavet, gør det muligt for os både at have lejligheden og vores sommerhus og leve en fornuftig dagligdag.«
»Jeg synes, vi efterhånden har forstået, at man skal sætte sig ned og finde ud af, hvem kan vi ringe til, strukturere indsatsen lidt, frem for at gå ned i et sort hul.«
»Vi har så mange opgaver, at vi nu har valgt, at jeg bliver ved med at arbejde, til jeg er 72. […] Det er svært at forestille sig, at jeg sidder i stolen og slapper af, mens hun sidder og knokler.«
»Man kan ikke forstille sig sin sene alderdom, før man står midt i den.«