Har drevet bed and breakfast som deres seniorlivsprojekt:
»… men nu skal vi videre til noget nyt.«
»Optaget/Besetz/No vacancy.« Det lille røde skilt vajer i vinden ud for Solbjerggård Bed and Breakfast og fortæller, at ingen af de fem lejligheder i den over 300 år gamle bondegård ud til landevejen i Millinge på Sydfyn er ledige.
Oven over det røde optaget-skilt vipper et større blåt med en hvid Ole Lukøje i bedste H.C. Andersen-silhuetklip bøjet over en seng. Lige præcis denne type skilt er et kvalitetsstempel – kun de fynske bed and breakfast, som har en vis kvalitet, får lov at hænge et sådant skilt ud.
Kvalitet, det finder man både inden for og uden for den 300 år gamle bondegård, der har fået nyt liv som det sted, Peter Gabel-Jensen og Laura Johanne Bang havde tænkt sig at drive i deres seniortilværelse. Ægteparret har lige tre ledige timer, mellem de seneste gæster har tjekket ud, og det næste hold rykker ind kl. 16.
Over de seneste 15 år har de opbygget og drevet en glimrende bed and breakfast-forretning med overnatning, spisetilbud, galleri, marskandiserforretning, systue og tøjsalg. De to købte den firlængede gård, da den var lidt af en ruin, og boede i et år i en pavillon sat op i baghaven, mens istandsættelsen stod på. Gården er gået i arv i syv generationer, og Peter og Laura er de første uden for slægten, som bor her fast.
Gården købte de meget billigt, men det tog nogle år, før de flyttede rigtigt ind og investerede i den omfattende ombygning: De havde nemlig to ejerlejligheder i Aarhus, der skulle sælges først, og som skulle finansiere renoveringen. Imidlertid var de helt sikre i deres valg: Drømmen var at åbne en bed and breakfast og drive den som et fælles projekt.
Laura på 69 og Peter på 70 har kendt hinanden mere end 25 år og begge været gift før til anden side. Som modne fandt de sammen og besluttede sig for at gøre alvor af drømmen. Peter stoppede efter 35 år som administrationschef på en maskinfabrik, og Laura, der er uddannet tøjdesigner, stoppede som leder af sin egen designskole, lukkede den og tog symaskinerne, mønstrene og ideerne under armen med sig videre til Millinge.
Citater fra Laura og Peter:
»Når man kommer her, falder skuldrene ned. De eneste, der har skuldrene oppe, det er os, fordi der er så meget, der skal nås.«
»Vi skal være opmærksomme på, at vi kan godt blive trætte og få ondt i benene, men vi er ikke nær så gamle som mange af de 70-årige, vi har som gæster.«
»De fleste medkursister var langt yngre end os, så vi fik prikket til noget af det, vi var blevet vant til at lave, men som de unge så på med andre øjne. Man kan blive lidt sat med tiden, hvis man er alene.«
»Jeg frygter måske i virkeligheden at blive ensom, hvis jeg ikke er i gang og arbejder. Jeg føler meget, at jeg skal bevise, at det her er jeg god til. Det føler jeg ikke, jeg gør, hvis jeg tillader mig at sætte mig og læse en bog.«
»I dag ligger identiteten i at have bygget dette op, men der er nyt, der kan bygges. Jeg mister ikke min identitet ved at holde op med at arbejde.«