Laver ikke strik for begyndere:
»Mit mål er at lave underholdende og sjovt strikdesign.«
35-årsjubilæet som selvstændig nærmer sig. Om to måneder skal jubilæet fejres med en udstilling i den lokale rådhusbygning, som i dag er medborgerhus. Samtidig markeres udgivelsen af Vivian Høxbros tolvte bog, Strikkebog – strik fra før og nu. Hun er strikkeekspert, strikdesigner og forfatter til strikkebøger på japansk, engelsk, norsk og dansk.
Stueetagen i huset nær Stubbekøbing Havn på Nordfalster sprudler af farver med en dæmpet limegrøn som den mest gennemgående fra skalstolene omkring det store hvide arbejdsbord midt i stuen, i den indbydende chaiselong langs væggen, i depotkasser under vinduet til de moderne lænestole i afslapningsstuen ved siden af arbejdsrummet.
Reoler fra gulv til loft er fyldt med fagbøger og inspirerende kunst- og billedbøger, de underste rum er reserveret til store flettede firkantede kurve, som indeholder strikkeprøver fra de mange bøger, hun har skrevet gennem tiden. Selv syv limefrugter er lagt i mønster i et stort keramisk fad – bare fordi de er så smukke. Den grønne farve spores også i Vivians outfit i dag – skønt trøje og bukser er diskrete i gråt og sort har hun svøbt et stort gult og grågrønt tørklæde om halsen, fint matchende til dagens brille i samme farver. Ved computeren ligger tre andre sæt briller klar til skiftende humør: et enormt sæt runde flaskegrønne, et sæt neonlysende limefarvede og et sæt næsten lige så højrøde.
Farver og farvekombinationer, mønstre og sammensætninger er Vivians store passion, styrke og forretningsudgangspunkt. Som hun siger: »Kun 10 procent af tiden går med at strikke, de andre 90 går med at arbejde med mønstre, sammensætning og alt det andet.«
Citater fra Vivian Høxbro:
»Jeg arbejdede især for nogle år siden mere, end jeg nogensinde ville gøre, hvis jeg var i et firma. Ikke helt så meget i dag, men jeg kan selv bestemme, hvordan og hvornår jeg vil. Det er friheden.«
»Vi er nødt til at have faste rammer: Det var svært at få min mand hjem, dengang han holdt op med at arbejde i København. Det syntes han også.«
»Man skal ikke tro, man er mindre værd, fordi man får en folkepension. Man skal værdsætte sig selv økonomisk i forhold til, hvad man laver, selvom hårfarven er grå.«
»Jeg har stadig mange drømme – ikke alle lige realistiske, men de er der. Ikke at jeg tror, de bliver realiseret, men jeg kan lide at have dem som en slags drivkraft.«
»Jeg kan faktisk bekymre mig for, at jeg bare skal være pensionist, det tror jeg ikke, jeg kan finde ud af.«